Seneste nyt

Tilmeld dig Piphest's 

GRATIS INFORMATIONSMØDE om massøruddannelsen og få en GRATIS demo på nogle af unikke teknikker, du lærer på som holistisk massør.

Læs mere her...

Tilmeld dig her... 

Piphest på facebook
Nyhedsbrev

Skriv dig op til Piphestenyt 

Eleverne udtaler

Dette siger eleverne om at tage en massøruddannelse hos Piphest

Anja Christensen, 47 år. Hypnoseterapeut og tidl. malermester: "Gennem mit arbejdsliv, har jeg mærket vigtigheden og effekten af massagen på egen krop og erfaret hvordan krop og sind er en helhed. Jeg har gået med tanken om at blive massør som et supplement til mit terapeutiske arbejde. Jeg læste om Piphest på nette og blev inspireret af det hun kunne tilbyde mig i hendes uddannelse, jeg valgte at tage på introkursus og var solgt med det samme.

Det som inspirerede meget (foruden at vi lærte at bruge underarmen og hvordan vi skal passe på os selv når vi masserer) var at der var plads til alle, ung som ældre, der er plads til hvert enkle individ, som den unikke personlighed vi hver især har.

Jeg vil varmt anbefale massøruddannelsen hos Piphest v/Jeanette"

___________________________________________________________

Anonym, hold 1103B: "Indrømmet havde jeg ikke i min vildeste fantasi, forestillet mig, at jeg skulle blive massør. Men livet byder på forandringer og jeg var kommet til et stadige, hvor jeg skulle videre i mit liv og det gjorde, at jeg skulle til at se andre muligheder. Jeg har samtidig altid haft den indstilling, at var ens krop, krop umulig skulle den ”bare” have den tid, den nu engang tog, for at den blev brugelig igen.

I sommeren 2010 måtte jeg erkende, at jeg behøvede noget hjælp, for at komme ovenpå igen, jeg kontaktede Jeanette og hun ville gerne hjælpe mig. Det resulterede i, at hun med mirakler, uden at ælte mig til plukfisk, fik mig oven vande igen.

Det rumsterede meget i mit hoved, at man kunne gøre resultater uden, at ødelægge mennesket og den måde Jeanette arbejdede på, tiltalte mig enormt og det ville jeg rigtigrigtig gerne lære.

Min drøm gik i opfyldelse den, 18.12.2011 der blev jeg Holistisk Lægeeksamineret Massør.

Uddannelsen som Holistisk Massør, er utrolig bred og meget spændende, man bliver præsenteret for mange teknikker til en god massage der ”ikke” kun handler om en dybdegående massage og bare det, mener jeg er utrolig vigtig, da massage ikke behøver gøre ondt, men også virke beroligende.

Jeg kan varmt anbefale uddannelsen som Holistisk Lægeeksamineret Massør hos Piphest v/Jeanette"

 ___________________________________________________________

Jørgen Roed Jakobsen, 63 år. Gymnasielærer på Rosborg Gymnasium, Hold 1103B: "I 2011 fik jeg endelig taget mig sammen til at uddanne mig som lægeeksamineret massør v. Piphest m. afsluttende eksamen d. 18.12.11.  Projektet havde længe spøgt i mit indre, og det er en stor, personlig tilfredsstillelse at have gennemført uddannelsen.

At uddanne sig som holistisk massør hos Piphest handler om at se krop, sjæl og sundhed som en helhed. Uddannelsen har for mig været en rejse gennem fremmede områder og synsvinkler, så jeg bagefter nok aldrig bliver den samme som før.  På samme tid som alternative indgangsvinkler bliver præsenteret og gennemgået, lærer du den dybdegående, fysiurgiske massage med en lang række tips til brug i din praksis, så du bliver kompetent som massør.  Mange tror, at massage kun handler om at ”ælte” mennesker på en briks, men en god og indfølende massage kræver et helhedssyn på mennesket fra behandlerens side.

Jeg føler mig klædt godt på til at fortsætte min egen personlige rejse i mit virke som massør og kan give uddannelsen mine varmeste anbefalinger."

___________________________________________________________

Berith Siegumfeldt, 40 år. Sygeplejerske, Livsmentor og lægeeksamineret massør med egen klinik. Uddannet på turboforløbet hos Piphest juni 2010

"Den uddannelse, som jeg har fået hos Piphest, har langt overgået mine forventninger. Med sit stille sind, rolige væsen, sin store faglighed og Jeanettes praktiske kunnen, har jeg ikke kunnet få en bedre uddannelse.

Jeg har lært, hvordan jeg også passer på mig selv, når jeg behandler, så ergonomien er også en stor del af uddannelsen, og den har jeg virkelig lært, så jeg har fået den helt under huden. Jeg har lært tips og tricks, jeg ikke ville kunne få på anden vis. Ligeledes har jeg lært at følge min intuition under en massage, så det ikke bare bliver en mekanisk samlebåndsbehandling. Og jeg ved, at jeg altid bare kan kontakte skolen, hvis jeg står med spørgsmål eller et problem hos en klient, jeg mangler ideer til, hvordan jeg skal klare. Det er rart altid at have Piphest i baghånden.

Mange gange har mine klienter udtalt at: "Sådan en massage har de ALDRIG prøvet før - du kommer VIRKELIG i dybden."

I løbet af et år har jeg stille og roligt kunne trappe helt ud af mit job som sygeplejerske, så jeg nu kun arbejder med min massage og behandlinger. Det er der vist ikke ret mange færdiguddannede massører, der kan prale af!

Uddannelsen til massør hos Piphest kan på det varmeste anbefales. Jeg tror ikke der findes en bedre lærer indenfor dette område i hele Danmark!" 

_______________________________________

Buller Dahl Kristensen, 59 år. Murer. Hold 1102A: "Jeg giver mine bedste anbefalinger til "Piphesteskolen". Jeg vidste intet til massage da vi startede for et halv år siden. Men det skal jeg love for at jeg fik lært det på den gode måde.... med praktik, meget af tiden, Jeanette var der ALTID og holdt øje med en... stadig på en god måde, Jeanette formår at have øjne i nakken!!!! Teori er noget jeg ikke er så skrap til, men det fik Jeanette, banket ind i mit gamle hoved på en god og stille måde. Det har været et halv år med mange gode timer med massage og teori, mange kopper kaffe, kage, frugter og ikke mindst nogle rigtige gode med elever, vi fandt godt ud af det sammen - Et rigtig godt lille hold...Tusind tak for den gode og lærerige tid.

_______________________________________ 

Kisser - samlever til et "Pipheste føl" (Buller - hold 1102A)."Jeg var overrasket over, at min gamle mand var interesseret i at opstart et kursus. Skal da lige sige, at det har været et sjovt, spændende halvt år..... Jeg har lagt krop og øre til meget.... dejligt med elevtimerne, kan dybt anbefales. Jeg har mærket en udvikling af min mand efter hver Weekend der har været undervisning, et større arrangement, hvor der er koblet mere undervisning og viden på, men uha, der har også været skumlet meget over ALT det der skulles læres...... Respekt for Jeanette at hun kunne motivere min mand, som ikke har gået i skole/eksamen i 45 år til at udføre/bestå, og jeg og respekterer skolens uddannelsesmetoder. Jeg har fulgt en fantastisk positiv udviklingsproses hos Buller. Jeg kan KUN og vil gerne vidergive min dybeste anbefalinger til at deltage i et kursus forløb hos Piphesten." (Mange venlige sommerhilsner, 

_______________________________________


Vibeke, Rasmussen, 49 år. Selvstændig. Hold 1102A 
"Piphest er et fantastisk sted at modtage undervisning. På "mit hold" lærte vi på forskellige måder. Én skulle "have det i hånden", en anden skulle lave "systemer" ud fra egne notater - én lærte ved at se tegninger samtidig med undervisningen. Uanset hvordan vores indlæringsmetode var, så var Jeanette fantastisk til at få ALLE til at forstå pensum.

Hun var god til at lytte, når der kommer "indput" fra os og samtidig sige "ja sådan kan det formuleres" eller "nej for så betyder det.... "
Desuden var Jeanette åben for alle "alternative" behandlingsmuligheder, og kendte selv til en stor del af dem. Det gør at undervisningen også   indeholdt snak om de muligheder/veje vi hver især havde ønsker om, i vores fremtid. Jeg kan varmt anbefale at benytte Piphest som undervisningssted."
 

_______________________________________ 

Hanne Sommer, hold 1001B "Jeg har været rigtig glad for at tage min massøruddannelse hos Piphest. Undervisningsmaterialet og lokaler er helt i top. Hver weekend var en oplevelse, og selvom det var mange timer pr. gang, så gik timerne hurtigt, da Jeanette formåede at gøre det sjovt og spændende og med små overraskelser. Den holistiske indgangsvinkel var bredt favnende også med Østens filosofi, så derved blev kroppens lære meget interessant, idet Jeanette brænder for at formidle hendes viden. Selve eksaminationen foregik i samme behagelige og kompetente atmosfære. Jeg bruger min massøruddannelse hver uge og mine klienter er meget glade for underarmsteknikkerne og mange andre teknikker, vi lærte. Jeg er også glad for måden at massere på, da man får den bedste arbejdsstilling, og det betyder noget i det lange løb. Varm anbefaling fra mig af Piphest massørskolen."

_______________________________________ 

Peter Ottosen, 43 år. Selvstændig behandler i firmaet Plaício. Hold 1102A "Massøruddannelsen hos Piphest er en meget helhedsorienteret uddannelse, som søger at gøre en forskel. Og ja, efter min bedste overbevisning så gør uddannelsen en forskel fordi tankesættet og teknikkerne som anvendes kommer dybere i musklerne, og i behandlingen generelt, end alt andet jeg har prøvet."