Forløb på uddannelsen
Undervisningen forløber over 4 uger (5 moduler) med 2 dages undervisning pr. modul, afsluttende med 5. modul, som er den praktiske eksamen.
De 5 moduler behøver ikke være på hinanden følgende. Der kan gå op til 4 uger mellem hvert modul. Dog skal de 2 undervisningsdage i det pågældende modul ligge med maksimalt 5 dages mellemrum. Dermed kan uddannelsen tages intensivt over blot 1 måned, men kan også strækkes over op til 5 måneder, hvis ønsket.
Da uddannelsen tilrettelægges den enkelte person eller den enkelte virksomhed, bedes du kontakte Piphest, hvis du ønsker at få et bud på, hvordan uddannelsen præcist kan forløbe for netop dig eller din virksomhed.
Undervisningen
Der undervises på uddannelsen i:
- Wellnessmassage og helkropsmassage
- Bindevævsmassage m/u sugekopper og “Den Svenske Sømmåtte”
- Sportsskademassage
- Klassisk fysiurgisk massage
- Observation af kroppen
- Kropsterapi / Kropssprog
- Dybdemassage
- Ansigts- og hovedbundsmassage
- Akupressur
- Ergonomi/massageteknikker
- Kostens indflydelse
- Stressrelease og grounding
- Aurarensning
- Brug af intuition i behandlingerne
Elevbehandlinger
Man får langt den største erfaring som behandler, ved at have masser af mennesker og forskellige kroppe mellem hænderne. Derfor er elevbehandlinger obligatoriske på intensivuddannelsen, og du skal kunne fremvise dokumentation på mindst 40 elevbehandlinger, inden du kan gå til eksamen. Dokumentation skal være i form af navn, dato og underskrift fra de personer, du har haft i behandling under dit uddannelsesforløb.
Har du efter 4. modul endnu ikke opnået de 40 elevbehandlinger, kan du udskyde eksamen i op til 1 måned, hvormed du får tid til at indhente de sidste elevbehandlinger. Elevbehandlingerne skal foregå mellem modulerne, dvs. ud over den tid, du bruger på modulerne.
Eksamen
Uddannelsen afsluttes med en praktisk eksamen. Ved eksamen skal du vise en massage på en klient, som Piphest medbringer. Til eksamen vil din underviser samt skolens tilknyttede læge være til stede og overvåge, at massagen udføres forsvarligt og sikkert.
Efter bestået eksamen, vil du få udleveret et eksamensbevis som “Lægeeksamineret massør” med underviser og lægens underskrift.
Eksamen afholdes som udgangspunkt i Vejle i Piphest's lokaler, men kan efter aftale afholdes andetsteds.